Dansk
spacer
English
Hælsår
 > Sårmanual  > Sårtyper  > Det arteriosclerotiske fod/bensår
 
Sårmanual

Det arteriosclerotiske fod/bensår

 

Hvilesmerter, smerter, der vækker patienten
Gangræn
Karkirurgisk udredning hurtigst muligt
Ankel/arm index under 0.5
Lave tåtryk
Livsstilsændringer - profylakse



Kvalitetsmål:
God gangfunktion efter opheling
Reduktion i antal amputationer



Patienter med arteriosclerotiske sår skal, hurtigst muligt have foretaget en

karkirurgisk vurdering og udredning.

Typisk vil disse patienter have smerter i foden om natten, der forstyrrer nattesøvnen og lindres ved dekliv lejring (nedhængning). De målte ankel og tåtryk vil være lave, således vil  AI ofte være under 0,5 og tåtrykket under 30 mmHg.


Man skal differentiere sårbehandlingen afhængig om:

er opereret, hvor man vil følge forløbet postoperativt.

eller hvor operation ikke kan komme på tale, enten fordi det ikke er teknisk muligt   eller fordi indgrebet skønnes “for stort” til den aktuelle patient.

Det drejer sig således om to forskellige situationer, idet ilt-tilbuddet er godt ved A, men uændret ved B. På den anden side vil man ofte se ødem ved A (det postrekonstruktive ødem) hvilket giver en dårligere sårheling, hvorimod det er relativt sjældent ved B.

Den opererede patient

Her må man alt andet lige forvente en normal sårheling. Det drejer sig således om at kontrollere sårhelingen samt at korrigere den ved dels bandagevalg, kompressionsbehandling samt aflastninger. Kompressionsbehandling må kun påbegyndes efter lægeordination idet der skal tages hensyn til placering af eventuelle venegrafter, samt de opnåede tryk.

Den ikke-opererede patient

Patientforståelse, nænsomhed samt drænage er nøgleordene i denne patientkategori. Det er vigtigt, at gøre patienten opmærksom på, at det er et langvarigt forløb, der nu starter. Nøje observation vil ofte være nødvendig i starten af behandlingsforløbet. Ved fodsår er behandlingen analog til det diabetiske fodsår (se dette). Dog er der specielle forhold for tågangræn o.l. (se nedenfor under sårbehandling)  Patientforståelsen skal rette sig mod at observere eventuelle ændringer af såret med henblik på infektion - udseende, exudatmængde samt smerter. Da er det vigtigt, at patienten henvender sig snarest til specialist ved ændringer.

For begge patientkategorier

Patienterne skal motiveres maksimalt til at ophøre med at ryge - væk med tobakken
Blodtrykket skal reguleres, således at det kommer til at ligge under 140/90
Total cholesterol skal sænkes, således at værdien kommer ned i størrelsesordenen 3,5 mmol/l, eller med en LDL fraktion under 2,5
Behandling med Magnyl 100 mg/ 150 mg eller 75 mg skal iværksættes. Dette er ikke en blodfortyndende behandling. Det er trombocytantiaggregerende behandling – modvirker at trombocytterene klæber sammen.

Mobilisering afhængig af muligheder – hensyn til bandage.

Smertebehandling, skal være optimal – opioider er oftest uundgåelige.

Evt. diabetes mellitus bør være så velreguleret som muligt

Sårbehandling

Valg af behandlingsprodukter afhænger af sårfasen samt mængden af eksudat – se sårbehandling.

Patienten skal ofte have aflastende fodtøj.

Ved det tørre tågangræn skal man ikke anvende fugtig sårbehandling. Gangrænet/nekrosen skal have mulighed for at afstødes af sig selv. Det er vigtigt, at man sørger for afløb i grænseområdet mellem nekrotisk og vitalt væv. Det er en langsommelig proces.

Sårgruppen, Sønderjyllands amt